Tagpris.dk er en del af Håndværker.dk

Vi har indsamlet 101.009 anbefalinger
På platformen har vi 98.192 håndværkere
Vi har indsamlet 379.197 Byggeopgaver
Håndværker.dk 4,8 VERIFICERET VIRKSOMHED
Om Bølgeeternit

Bølgeeternit er et bredt anvendt tagmateriale, som især forbindes med parcelhuse, sommerhuse og erhvervejendomme. ‘Bølgeeternit’ er et andet ord for materialet fibercement. Fibercement består af cement iblandet mineraler og fibre, der giver materialet fleksibilitet og virker brandhæmmende.

Fibrene er cellulosebaserede – før i tiden anvendte man asbest til formålet, men da man påviste, at asbest er sundhedsskadeligt, ophørte man med dette. Selvom bølgeeternit har ekstremt gode isolerende egenskaber, lader det også huset ånde. Bølgeeternit er også meget modstandsdygtigt overfor fugt og svamp, så alt i alt er man sikret et godt indeklima med et tag af bølgeeternit.

Bølgeeternit fås i forskellige pladestørrelser og både med behandlet og ubehandlet mat overflade. Farvemæssig fås tagbelægningen i grå, sortblå, rødbrun, teglrød, mokka og antracit (mørkegrå).

Fordele og ulemper ved bølgeeternit

En af de store fordele er, at eternittag er billige at etablere og ikke kræver megen vedligeholdelse. Et eternittag er slidstærkt – til trods for den lave vægt – og kan derfor på flere måder betragtes som en god investering. Den lave vægt betyder også, at et tag af eternit stiller færre krav til husets tagkonstruktion – der er eksempelvis ikke behov for noget undertag.

Ulempen ved materialet er, at eternittag har en kortere holdbarhed end mange andre typer tagbelægning. Derudover er eternit også et materiale, der kræver, at man udbedrer slitageskader meget hurtigt! For selv om et eternittag er glimrende til at holde fugt og råd ude, vil selv små huller/skader hurtigt skabe god grobund for samme.

De mange fordele ved fibercement/eternit, gør bølgeeternit til et meget populært valg til private byggerier såvel som til erhverv.

Fakta:
Intet behov for undertag
Taghældning: ned til 14 grader
Levetid: 20-25 år

Tilbage til oversigten