Tagpris.dk er en del af Håndværker.dk

Vi har indsamlet 100.263 anbefalinger
På platformen har vi 97.780 håndværkere
Vi har indsamlet 374.740 Byggeopgaver
Håndværker.dk 4,8 VERIFICERET VIRKSOMHED

Lertegl – Glaserede og engoberede

De mange danske tegltag har skabt god grobund for produktudvikling, så nu er tegl ikke længere bare tegl. Tegl af ler er jo den klassiske version af en lækker tagbeklædning, men har før i tiden krævet en del vedligehold. Der opstår let ujævnheder og små huller i de lidt skrøbelige teglsten. Det skaber desværre fugtlommer – og dermed gode vækstbetingelser for mos og alger. Dette problem har man søgt løst i årevis.

Den mest tidsvarende type lertegl, der imødekommer denne gængse problematik, er glaserede og engoberede lertegl. Såfremt man vælger at få levering og montering af tag med engoberet tegl, har man også valgt det tag med den absolut længste holdbarhed på markedet. Garanti på opførsel af tag med glaserede tegl er ofte helt oppe på omkring 50 år, mens den faktiske levetid kan være helt op til 100 år! Men hvori består forskellen på de to overfladebehandlinger?

Glaseret lertegl vs. engoberet lertegl

Først og fremmest skal det understreges, at teglstens isoleringsevne ikke varierer nævneværdigt alt efter hvorvidt de er glaserede eller engoberede.

Fælles for begge er, at de er smudsafvisende og derfor nedsætter vedligehold sammenlignet med almindelige naturtegl. Fælles for begge er ligeledes, at man væsentligt reducerer risiko for huller og småskader i teglen. Dermed minimeres også risikoen for indtrængende fugt og deraf følgende skader.

Engoberede tegl fremstilles ved at iblande mineralske farver i finkornet ler. Denne blanding brændes derefter fast til overfladen ved meget høje temperaturer. Lertegl med engoberet overfladebehandling rangerer fra at have mat til halvblank udseende.

Udtrykket ’glaseret’ kender de fleste og derfor får man straks associationer til en spejlblank overflade. Teglstenene glaseres med en kvartsblanding, der ikke bare holder i mange år, men giver et højglans poleret visuelt udtryk. Det er uden tvivl et vanvittigt smukt syn, når solens stråler reflekteres i et nyt tag af glaserede tegl.

Det kan være svært at se forskel på moderne betontegl og glaserede lertegl, idet førstnævnte fås med et finish, der ligner til forveksling. Der ér dog forskel. Især på pris og miljøvenlighed. Da betontegl er et blandingsprodukt, er fremstillingen knap så bæredygtig som glaserede tegl.