Tagpris.dk er en del af Håndværker.dk

Vi har indsamlet 99.751 anbefalinger
På platformen har vi 95.602 håndværkere
Vi har indsamlet 369.525 Byggeopgaver
Håndværker.dk 4,9 VERIFICERET VIRKSOMHED
Om Betontegl

Betontegl er det produkt, der minder mest om tegl, når det kommer til form, funktion og levetid. Holdbarheden er næsten den samme, men betontagsten fås til en langt lavere pris end almindelig ’gammeldags’ tegl af ler.

Man har anvendt betontagsten siden 1920’erne, og materialet er blandt de mest populære tagbelægninger i Norden.

Betontagsten består af cement, sand, vand og kalk. Betontegl støbes, hvilket resulterer i, at stenene bliver meget ensartede. Betontegl ligger derfor lige og flot, selv på skæve tagkonstruktioner. Betonteglsten fås i et bredt sortiment af farver, overflader og typer. Der er derfor god mulighed for at finde den type betontagsten, der matcher dine specifikke behov og ønsker.

Ved betontagsten kan der forekomme små farveforskelle samt kalkudslag på stenene. Et kalkudslag, der viser sig som et hvidt slør hen over stenene, vil dog forsvinde igen med tiden.

Producenter af betontegl
  • Monier: B&C, Minster, Danflock
  • IBF: Vinge Økonomi, Vinge Økonomi “Plus”, Dobbelt-S
  • BMC: Bender Palema, Bender Exclusiv, Bender Carisma mv.
Valg af betonteglsten

Et betontegltag er et tungt tag. Du bør være opmærksom på, om din eksisterende tagkonstruktion kan bære et tag af betontegl, eller om der er behov for en forstærkning af konstruktionen. Er du i tvivl, så spørg din tagmand.

Den klassiske betonteglsten har en tydelig s-profil og ligner derfor den klassiske lerteglsten meget. Stenen findes i mange forskellige farver, typisk med mulighed for at vælge imellem glat, besandet eller protector overflade.

Betontegl som Minster fra Monier er en flad betonteglsten, der fås i fire farver. Den flade sten giver et rent og skarpt udtryk til dit hus.

Valget af betontagsten har også indflydelse på monteringsmetoden. Hvis du vælger en løsning med Moniers DANFLOCK®, opnår du eksempelvis en lang nemmere og mere effektiv oplægning. Fastgørelsen af tagstenene udføres nemlig ved hjælp af en innovativ metode med fugebånd, der minder om en slags velcro. Metoden bevirker, at der ikke dannes fugt og råd, samtidig med at huset stadig kan ånde, og at kondens stadig kan slippe ud.

Fakta:
Kræver specielt underlag
Taghældning: ned til 1-2 grader
Levetid: 10-20 år

Tilbage til oversigten