Tagpris.dk er en del af Håndværker.dk

Vi har indsamlet 101.009 anbefalinger
På platformen har vi 98.192 håndværkere
Vi har indsamlet 379.197 Byggeopgaver
Håndværker.dk 4,8 VERIFICERET VIRKSOMHED
Om glaseret og engoberet tegltag

Ønsker man et stilrent og eksklusivt udseende tag med alle det traditionelle tegltags fordele, kan man vælge at få lagt et engoberet eller glaseret tegltag. Resultatet er en flot, smudsafvisende overflade, der hverken falmer eller skaller, og som har tegltagets lange levetid og holdbarhed.

Glaseret lertegl

Mange forbinder den glaserede teglsten med palæer og herskabsboliger – særligt når der er tale om et sortglaseret tegltag. Den dybe farve og solens spil i teglene giver boligen et elegant og stilfuldt udtryk.

Teglene opnår den blanke overflade ved påføring af en glasur baseret på kvarts, der smeltes til glas under brændingen og efterlader teglene med en særligt stærk og blank overflade.

Engoberet lertegl

Engoberede tegl har enten en silkemat eller halvblank overflade.

For at opnå en mat overflade er teglene belagt med en blanding af finkornet ler iblandet rene mineralske farver.

Ved en halvblank overflade består overfladen af kvarts og mineralske farver. Når teglene brændes smeltes kvartsen i glasurblandingen til glas, og man opnår dermed en blankere overflade.

En engoberet teglsten er et fint alternativ, hvis man synes at en glaseret tegl er for reflekterende, men stadig ønsker et stilfuldt og eksklusivt udseende.

Før du investerer i et glaseret tegltag

Før man beslutter sig for et glaseret tegltag, skal man huske at tage stilling til visse faktorer:

  • Vil glaseret tegl passe til dit hus? Glaseret tegl passer nemlig ikke til alle hustyper. Har man en lille etplansbolig omgivet af parcelhuse, erhvervsejendomme eller lignende, vil et glaseret tegltag ofte virke for fornemt og ikke passe til boligens overordnede stil.
  • Er der servitutter i lokalplanen, der forbyder at anvende glaserede tegl på taget?
  • Vil det glaserede tegltag genere naboerne? Refleksioner fra et glaseret tegltag kan og har ført til mange nabostridigheder – bor du tæt på andre, så bør du vise hensyn.

Fakta: Behov for undertag
Taghældning: ned til 15-20 grader
Levetid: 50-70 år

Tilbage til oversigten