Tagpris.dk er en del af Håndværker.dk

Vi har indsamlet 100.263 anbefalinger
På platformen har vi 97.780 håndværkere
Vi har indsamlet 374.740 Byggeopgaver
Håndværker.dk 4,8 VERIFICERET VIRKSOMHED

Tegl: Pris på nyt tegltag

Når man overvejer at udskifte sit tag, vil tankerne naturligt passere forbi den klassiske tegl, eller rettere lertegl. De fleste nyder synet af et nyt tegltag en smuk forårsdag, men de færreste kender alle teglens gode egenskaber.

Før du laver din prisberegning, kan du hér læse om gode grunde til at vælge tegl til dit tag.

Tegl lavet af ler er formentlig den dyreste løsning, eksempelvis sammenlignet med omkostninger ved betontagsten. Men lertegl er også den type belægning, der har den længste holdbarhed. Så alt i alt bør du også inddrage det i dine overvejelser, før du bestiller levering og montering af nyt tegltag. Men først og fremmest bør man se på tegl generelt og dens mange kvaliteter.

Fordele ved tegltag

Tegl fås i flere forskellige kvaliteter alt afhængig af lertype og metoden leren er brændt med. Fælles for alle typer er dog, at holdbarheden er væsentligt længere end ved andre typer. Ofte med en garanti på op til 50 år og en reel levetid helt op til 100!

Traditionelle tegl kan, ligesom betontagsten, monteres både med undertag og Danflock. Men modsat andre tagtyper er et tegltag mere fleksibelt og kan monteres på endda meget skæve tagkonstruktioner, uden det går ud over isoleringsevne eller æstetik.

De fås også med mange forskellige overfladebehandlinger, så dit ny tegltag kan komme til at se ud præcis som du ønsker det. De mest gængse er naturligvis enten naturtegl eller lakerede tegl, men tal med den håndværker Tagpris.dk henviser dig til om de mange ekstra valgmuligheder.

Engoberet og glaseret tegl har i øvrigt den fordel at det holder sig både mos- og alge-frit i hele levetiden.

Tegl: En investering

Det bedste argument for at vælge tegl, er husets gensalgsværdi. Denne stiger betragteligt når husets tag er belagt med tegl. Der er ingen tvivl om, at mange foretrækker tegl rent æstetisk når de kigger på nyt hus, og i det til tider pressede boligmarked er det ingen skam at tænke langsigtet. Især ikke når man skal have udskiftet sit tegltag.

Tagpris.dk formidler kun kontakt til kompetente fagfolk, så når du bruger vores service er du sikret et veludført stykke arbejde og i sidste ende et smukt nyt tegltag.